Hverdagen er i gang!

Det er lørdag aften, næsten alle eleverne er taget hjem til deres familier i weekenden, og der er er tid til et par fredelige timer i behagelig temperatur, mens hovedtelefonerne med "The Rain Song" af Led Zeppelin filtrerer regndråbernes lilletrommeslag på bliktaget fra her i det store højloftede rum, der i disse dage er ved at tage form som elevernes læsesal. Det er nu to uger siden, præsten Sao Eam med håndtryk (noget, det er sjældent hernede) tog i mod os her i Abundant Life Church, og her kommer et forsøg på at give et indtryk af, hvad det egentlig er, vi går og laver!

Hvis vi troede, vores volontørarbejde kun skulle bestå i at undervise i engelsk, tog vi fejl, og det er en kæmpe fornøjelse - som her, hvor drengene og Jakob er i fuld gang med havearbejdet!

En hverdag

Vores primære opgave som volontører her på stedet er at undervise i engelsk, men at kalde det for en fyldestgørende beskrivelse af tilværelsen ville ikke bare være en underdrivelse, men en fejltagelse. Her kommer en beskrivelse af, hvordan en hverdag kunne se ud.

Klokken 06.00 om morgen ringer alarmen, og selvom vi normalt ville regne dette for noget, der minder om selvskadelig adfærd, så går det lidt nemmere hernede, hvor der alligevel er mørkt fra kl 18 om aftenen, og springmadrasserne er skiftet ud med jernlameller og et tæppe. Der er mulighed for et hurtigt bad for at få en kortvarig fornemmelse ikke at være svedig, inden vi bevæger os ud mod køkkenet under halvtaget. Her kan vi nå at sige godmorgen til eleverne, der allerede er på vej i skole, hvorefter vi på en eller anden måde skal sammensætte en morgenmad, der kan mætte. Det var et vemodigt øjeblik, da vi for en uge siden løb tør for havregryn, men efterhånden har vi med forskellige sammensætninger af nudler, ris fra aftenen før og det, præsten kalder "morning grass" fundet på nogle retter, der kan holde os kørende til middag.

Nudler og "morning grass" - et bud på morgenmad. Efter vi fandt på at opgradere med ris, har vi efterhånden ramt noget, der mætter!

Sorgen over de opslupne havregryn var dog til at bære, da præsten i lørdags dukkede op med en pose cambodjansk kaffe, som laves på filter, og det efterlader os med muligheden for at fravælge sukker, hvor khmer-folket som regel foretrækker søde drikke, der med god vilje minder om kaffe.

Det var en lidt skuffet Jonatan, der en af de første
dage begav sig på markedet for at finde "kaffe".

Det var dog stort et fremskridt, da vi kunne
starte dagen med en sort kop kaffe!

Med kaffen sikret er der god tid til den morgenandagt, der efterhånden er blevet fast rutine for os to. Det gælder for os, som det gælder mange andre: Bibellæsning fylder som regel forsvindende lidt i hverdagen. Her er det en gave at komme væk fra alle vanerne derhjemme og herned, hvor der er mulighed for at lægge rutinerne om og få prioriteret lidt anderledes! Efter andagt og lange gode snakke er klokken gerne 9, og det er tid til at forberede dagens undervisning, der skal foregå om eftermiddagen.

Med 10 undervisningsdage bag os er vi nu ved at finde en rytme i vores undervisning. Vi er blevet klogere på niveauet (eller rettere: De mange forskellige niveauer!),  hvilke ting, der falder i elevernes smag og hvad, der ikke gør. Der bliver dog stadig gået grundigt til værks, når vi forbereder, og der går nemt tre timer med at finde på aktiviteter, overveje sværhedsgrader og finde passende stof til den flok på nu 8 elever, vi har. Det er noget, vi begge går op i, og det er en givende fornemmelse at kunne bidrage med bare en lille smule i et land, hvor end ikke engelsklærerne snakker engelsk.

Det bliver hurtigt middag, og hvis vi ikke har nået at hjælpe lidt til med at snitte grøntsager, så står der ellers ris, supper og andet godt klar - lavet af søndagsskolelæreren med hjælp fra et par af eleverne. Efter en bordbøn bliver der taget for sig, der bliver snakket på både khmer, engelsk og dansk, og stemningen er god! Opvasken klares i fællesskab, og hvis der ellers ikke er noget, der skal klares, er der også tid til en middagspause, som ofte bruges på at spille guitar, læse i en god bog eller bare at tage en middagslur.

Klokken 14 begynder vi med undervisningen. Eller... det vil sige: Klokken 14 begynder eleverne at tænke på at komme til undervisning, for det der med stramme skemaer og travlhed er ikke helt så fremtrædende som derhjemme - her kan vi og de nok lære lidt af hinanden!

Der er kommet to elever til, så nu er der 7 elever og søndagsskolelæreren, som også deltager i undervisningen.

Vi underviser i omegnen af halvanden time, og med alt fra tekstlæsning og grammatik til engelske lege og fællessang, så går tiden hurtigt. Pludselig er vi godt henne ad eftermiddagen, og vi er blevet et niveau trættere i hovedet og tilsvarende mere tilfredse af at være på som lærere.

Volleyball, murerarbejde og køkkenhave

Nu bliver det dog problematisk sådan kronologisk at gennemgå vores hverdag, for efter undervisningen er der ikke så meget, der ligger helt fast - bortset fra, at vi som regel får mulighed for at stifte bekendtskab med en eller anden gren af det, præsten kalder "Cambodian living".

Her er havearbejde altså en del af præstegerningen.

Vi hjælper hinanden med at plante græskar.

Kokospalmer skal der være nok af!

Selvom spaderne vender sjovt, går det alligevel.

Grønne fingre

I den første uge gik de fleste af eftermiddagene med havearbejde. Der er mange ting at tage fat på her i kirken, og vi fik plantet både græskar, lange bønner og en masse kokospalmer! Jord under neglene er ikke det, vi har mest af med hjemmefra, men det er ligegyldigt, når præsten pludselig ruller sig ud som havemand med stor iver for at vise, hvordan man gør tingene hernede. Det er en fornøjelse, og der bliver hjulpet til af alle: Nogle henter muld, andre vander, nogle flere graver, og en flok planter, hvad der nu engang skal plantes, for at man kan holde sin egen køkkenhave. Imens arbejdet går på bliver vi belært om vigtigheden af at have sit eget og ikke at bruge diverse sprøjtegifte og kunstgødning - "Organic - no poison, no fertilizer!" - for som han fremhæver, så er det et stort problem i Cambodja, at man ikke har nogle ordentlige regulationer på det område. Vi og eleverne bliver også jævnligt mindet om, at man skal handle ind på markedet med omtanke, for ikke alt er lige sundt, når man ikke ved, hvor det kommer fra.

Debut som murere

En anden gren af præstens undervisning i "Cambodian living" er, at man i ret høj grad klarer tingene selv, hvis man kan! I den forbindelse fik vi nemlig lov til forsøge os som murere, for der skulle mures en lille firkant til afbrænding af skrald - nej, affaldssortering er vist ikke en ting, man gør i, i Preah Sdach. Med præsten som murermester og os som lærlinge gik vi i krig, og ved at lave et fundament den ene dag og så bygge i højden den anden dag, så stod der efterhånden en lille firkant klar. Nogle ville måske hævde, at de har set mere regulere murværker andetsteds, men som debutanter er vi stolte af vores arbejde! ...og så er vi ved at vænne os til, at den praktiske værdi på flere områder lader til at være i højere kurs end den kosmetiske. Det kunne vi måske også godt lære noget af derhjemme.

På mange måder en ny og anderledes situation for to drenge, som er begge er vokset op i embedsbolig!

Volleyball og hygge

Nogle eftermiddage er der ikke lige noget projekt, der skal klares, og det efterlader os med tid til at slappe af, spille volleyball med kollegiets og en flok tilstødende drenge eller hjælpe med madlavningen. Sidstnævnte er også en gren af den cambodjanske livsstil, for madlavningen er tit lidt anderledes, end vi er vant til. Det er spændende for os, samtidig med at vi får lov til at prøve lidt af hvert, og nogle gange er det rart, at de generelt er meget overbærende her på stedet, som f.eks. i videoen her:

Der er også tid til leg og hygge!

Søndagsskolelæreren Sa Mean har her med eleven Srey Lean ret godt styr på tingene i køkkenet!

Aften i Preah Sdach

Efter en begivenhedsrig eftermiddag, som kan byde på lidt af hvert, så står den på endnu et lækkert måltid - endnu et lækkert måltid med ris og forskellige supper vel at mærke. Efter to uger kan vi dog uden tvivl i stemmen konkludere, at vi ikke er blevet trætte af ris endnu. Når man får mad som her, vil det nok tage lang tid at blive træt af ris!

Her et billede af noget så atypisk som en hovedret uden ris! Dog sikrer nudlerne (af ris!), at ingen grænser bliver overskredet unødigt.

Når måltidet er fortæret, og tredje portion at ved at finde vej til maven, dæmper støjen af skeer mod tallerkener sig, og der bliver gerne hevet en isblok frem, som er bragt direkte fra markedet. Der bliver hugget små stykker af isen, og inden længe sidder alle med en kold læskedrik i hånden på trods af, at man ikke har noget køleskab. Rundt om bordet læner folk sig tilbage i de røde plastikstole, og snakken går. Hvordan man siger de forskellige genstande omkring spisebordet på både khmer, dansk og engelsk, er et hyppigt samtaleemne, og hyggen breder sig. Det er blevet mørkt, og forud venter en rolig aften, hvor vi slapper af, skriver hjem, og indimellem kigger til eleverne, der er i fuld gang med lektierne til næste feriedags skolearbejde. Når vi kommer forbi ved lektierne, sker det ofte, at kemibøger bliver lagt væk til fordel for engelskbøger, der skal læses højt fra, hvis da ikke nogen først når at foreslå, at vi skal synge "Leaving on a jet plane" eller en anden sang, som vi har arbejdet med i undervisningen.

Jakob læser engelsk sammen med drengene i deres seng på gulvet. Bagerst i billedet står deres køjeseng, som bliver brugt til opbevaring...

Man må engang imellem stoppe op og overveje, at her sidder to 14-årige drenge, der bruger deres ferieaftener på at lave lektier frivilligt - hvor tit har vi oplevet det, derhjemme?

Når lektierne ikke mere er på engelsk, er det begrænset, hvor meget vi kan hjælpe...

Aftenen går, og gabene bliver hyppigere. Vi og eleverne trækker sig efterhånden tilbage til værelserne, som et efter et bliver mørklagt, og til sidst er der kun lyden af tusind forskellige dyr ude i natten, hvis det da ikke regner på bliktaget.

Sådan ser vores hverdag ud lige for tiden, og vi nyder det! Den første tids utryghed omkring det at være hjemmefra, som ikke har været helt ligeligt fordelt mellem os to, er ved at være borte. Vi har det nemlig godt her, og er ved at have fundet os til rette i vores cambodjanske tilværelse!