På landsbybesøg

Det er blevet lørdag igen, og endnu en hverdagsuge er gået. I torsdags havde vi dog en lidt anderledes hverdag end normalt. Vi var på landsbybesøg, og det fortjener simpelthen et selvstændigt blogindlæg!

Her på stedet er det en stor del af præstens og søndagsskolelærerens arbejde at tage rundt i området og besøge de mange landsbysamfund, der findes herude på landet. På det sidste har det dog været sparsomt med den slags besøg, for som præsten flere gange beklager, så er der stadig travlt med at få lagt sidste hånd på den nye kollegiebygning her i kirken. Selvom vi nyder at forsøge os med al slags praktisk arbejde, så blev der alligevel tid til et besøg i torsdags, hvor vi rigtig var på tur!

Eleven Wann Rann, søndagsskolelæreren og os på en lidt udfordrende tur!

Gennem jord og vand

Efter morgenmad, morgenandagt og lidt forberedelse til eftermiddagens undervisning hoppede vi om bag på en moto hver, og så tog vi ellers ud på landet med præsten, søndagsskolelæreren og en af kollegiets elever. Vi var blot blevet fortalt, at vi skulle til en landsby - hvor og hvor langt vidste vi ikke! Vi havde fået at vide, at skjorte og lange bukser kunne være en god beskyttelse mod solen, og selvom det virkede paradoksalt at iklæde sig langt tøj, når termometret har passeret de 30 grader, så stolede vi blindt på rådet. Det viste sig at være en god idé, for forude ventede der en længere tur på cambodjas hullede og bumlede jordveje i blændende solskin, så der var god tid til at nyde køreturen - det med at køre på moto bliver man vist aldrig træt af! Med vinden i tøjet og med blikket rettet mod de stadigvæk overvældende mange indtryk i form af mennesker, huse og ikke mindst rismarker, strøg vi gennem landskabet.

Med hjelmen i den ene hånd og skoene i den anden gik det jo meget godt.

Hvor vi i Danmark har glatte veje om vinteren, så har man i Cambodja oversvømmede veje i regntiden. Det var noget, vi fik lov at stifte bekendtskab med, da vejen foran os mere eller mindre blev erstattet af vand. Så måtte vi hoppe af, og mens de tre andre forsøgte at bakse deres motos gennem vandet, måtte vi folde bukserne op og tage os en soppetur. Det var sjovt og lige til at klare, men til hverdag forestiller vi os, at man kunne komme til at længes efter Danmarks  noget mere fremkommelige infrastruktur - selvom det jo kan ske, at der falder en smule sne på vores jævne, asfalterede hovedveje.

En cambodjansk landsby

Efter den lille soppetur nåede vi frem til vores mål, og vi parkerede vores motos i et hjem, der lod til at være venner af kirken. Herefter ventede der os en mindre turne rundt i den lille landsby, og vi fulgte lidt nervøst præsten og søndagsskolelæreren i hælene rundt blandt de mange huse af blik og bambus, mens vi blot koncentrerede os om at smile høfligt og hilse med håndfladerne mod hinanden, når det var belejligt. 

Imens sugede vi til os af alle de indtryk, der strømmede ind - her i landsbyen fik vi virkelig et indblik i, hvordan cambodjanere egentlig bor. Parcelhuskvartererne derhjemme virkede pludselig utroligt fjerne på et sted, hvor husene er bygge på høje pæle, og stue, køkken og opholdssted er placeret nedenunder i skyggen af selve huset. Her var også plads til køer, der stod bundet, hvor der nu lige var plads til dem, og basale ting som rindende vand skulle man kigge langt efter. Lige pludselig var vi rykket flere niveauer ned i det, som vi i vesten ville kalde "levestandard" - et begreb som vi indimellem reflekterer lidt over hernede...

Handicap er aldrig nemt, men her er man dybt afhængig af de nære relationer, hvis man skal klare sig.

Uddeling af evangelium og sæbe

Efter vores lille turne på stedet, kom der samling på tingene, da det meste af landsbyens tilstedeværende (dvs. kvinder og børn) mødte op til et lille møde med præsten og søndagsskolelæreren. Her sad vi godt 30 mennesker oppe i et hus, hvor der ikke rørte sig en vind, mens vi blot koncentrerede os om at abstrahere fra den sved der fossede ned inde under skjorterne, samtidig med at vi huskede på ikke at pege vores bare fødder mod nogen, for det gør man ikke hernede! Præsten og søndagsskolelæreren var dog mere ovenpå i situationen, og de fortalte om alt fra evangeliet til vigtigheden af god hygiejne og rent vand. Der blev delt små hefter ud om evangeliet til alle de tilstedeværende, og bagefter fik de også lov til at tage en pakke med sæbe hver, før de igen gik hver til sit. 

Søndagsskolelæreren underviser om evangeliet og deler hæfter ud.

De tilstedeværende har fået et hæfte om evangeliet og en sæbe.

Opbruddet gav os mulighed for at slippe ud af den ulidelige varme og rykke over hos en af naboerne, hvor vi spiste vores medbragte mad hos nogle af forældrene til de elever, vi bor sammen med i kirken. Det gav os en fornemmelse af, hvilke steder eleverne her kommer fra - steder, hvor der åbenbart er et behov for, at nogen kommer og deler sæbe ud og oplyser om basale ting som hygiejne og sundhed. Det var på flere måder en tankevækkende oplevelse. 

I Danmark forbinder man madpakke med sandwich eller rugbrødsklapsammen - her er det (som altid) ris.

Stue og kostald i ét.

Husene er ikke bygget efter Jakobs mål.

Vi spiste hos nogle af forældrene til eleverne her på kollegiet.

Sejltur og natur

Før vi vendte snuderne hjemad var der lige tid til en lille sejltur, for det mente præsten, vi skulle prøve - nu var der jo alligevel oversvømmet, så det var jo oplagt! Vi blev placeret med søndagsskolelæreren i bunden af den lille båd, mens eleven Wann Rann, som vi bor med, stagede os ud på en lille tur i Cambodjas natur. Naturoplevelser er ikke dem, vi har haft flest af, men det slog os pludselig, at der er smukt herude på landet!

Wann Rann fører os sikkert ud på vandet.

Nogle af de lokale tager chancen og bader i det næppe særligt rene vand.

Jakob, Jonatan og præsten Sao Eam - trip, trap, træsko.

Med en masse indtryk af landsbylivet og oven i købet en lille sejltur i bagagen gik turen igen hjem til kirken. Før vi nåede frem ventede endnu en oversvømmelse, der fik de tidligere udfordringer til at ligne det rene vand... Vi tog nemlig en anden vej hjem, men det betød også endnu flere naturoplevelser herude på landet. Det var en fornøjelse, og mætte af indtryk (og varme) nåede vi hjem til kirken, hvor vi lige nåede at tanke op med en flaske iskold vand, hvorefter undervisningen og resten af dagen ventede. Det var en spændende dag, og det var enormt givende at få et mere autentisk billede af landlivet i Cambodja! 

Mere vand, mere eventyr!