Danskerbesøg

I sidste weekend var der ved at blive stille her på stedet. Helligdagene i forbindelse med en af Cambodjas helt store højtider "pchum ben" var ved at erstatte hverdagene, for at den almene cambodjaner kan have tid til at tage til nærmeste tempel og ofre mad til sine afdøde slægtninge som befinder sig i dødsriget. De fleste elever her på kollegiet tager næppe i templet, men var dog på vej hjem til deres familier, og efterhånden var vi kun få mennesker tilbage i kirken - lige ind til to hvide minibusser rullede ind ad kirkegrundens låger...

Ud af busserne trådte en flok på 16 noget trætte nordjyder fra Abildgaard kirke, der nu efter et døgns rejse, var nået frem til deres destination. Det var en god blandet flok, vi modtog. Alderen spændte fra 2 til +70 år, og der var både lærere, skoleelever og en præst blandt dem. Fælles for dem var, at de havde valgt tage med for at besøge venskabsmenigheden gennem mange år: Abundant life Church.
Der blev slæbt kufferter ind på værelserne, der netop var blevet gjort flot klar til lejligheden, og efter at have fundet på plads kunne de nyankomne sætte sig til rette ved en tiltrængt frokost. Deres ophold på en uge her i ALC var begyndt, stilheden var blevet afløst af liv, og vi havde fået besøg af 16 danskere - de første danskere, vi havde mødt, i en måned!
Siden da har vi haft en begivenhedsrig uge sammen. Den får I et lille indblik i her!

Fest!

Dagen efter danskernes ankomst var det søndag. Denne søndag var dog tydeligvis speciel, for antallet af kirkegængere var fordoblet, mange havde taget deres pæneste tøj på, og for første gang så vi nogle af kvinderne i kirken bære make-up. Efter en gudstjeneste, hvor Abildgaards præst Kenny fik lov at prædike om det at samles om Jesus på tværs af landegrænser, uenigheder og kulturer, var der heftig aktivitet i køkkenet, for der skulle være festmiddag for alle de fremmødte!


Abildgaard havde gaver med til ALC.

Det helt lange bord blev dækket, kirkemedlemmer helt fra Phnom Penh var dukket op for at være med i festlighederne, og overalt løb børn rundt, danske som cambodjanske, og legede med balloner, farvehæfter og alle de andre gaver, som danskerne havde haft med hjemmefra. Der var ingen tvivl om, at dette ikke var en almindelig søndag i ALC!



Det er åbenbart ikke kun de små, der sætter pris på balloner!

Fra kirke til kirke

Efter velkomstgudstjenesten og de festligheder, der hørte til, så var det vores tur til at tage på tur. Menigheden hernede er nemlig meget mere, end den lille flok, der samles her i kirken hver søndag, for her på egnen foregår langt det meste kirkeliv ude på landet i husmenigheder, søndagsskoler og cellegrupper, som præsten og søndagsskolelæreren hjælper og støtter i deres arbejde. Det kirkeliv skulle vi opleve, og i en karavane af motos med en cambodjaner forrest og en dansker bagpå, begav vi os af sted på de støvede veje for at have fællesskab med de kristne langt ude på landet i Cambodja.


En eftermiddag gik turen til en af kirkens nyeste søndagsskoler i en lille landsby, som ikke bestod af andet en 5-6 huse for enden af en lille jordsti, og som nok næppe får europæisk besøg til hverdag. Her ventede ca. 15 børn på at høre, hvad præsten, søndagsskolelæreren og i dagens anledning også Abildgaards kirke- og kulturmedarbejder Heidi, havde at sige. Som præsten siger, så handler det om "sharing the gospel" - at dele det glade budskab, og det er stort at opleve dét ske i en lille landsby, hvor netop evangeliet er helt nyt og fremmed. Der blev delt fortællinger og gaver ud til børnene i form af balloner og hæfter, og efter en tid med leg og besøg rundt i de nærliggende huse gik den danskerblege flok hjemad fuld af nye indtryk og tanker.

Heidi fortæller børnene om Gud, som er den far, de altid kan komme til.

En anden dag efter en længere køretur i brændende sol på støvede veje, der efter hvert sving blev smallere og smallere, kom vi til en lille hytte, hvor to kvinder og et barn, der næppe var fyldt tre, tog i mod os. Det var nogle af kirkens medlemmer, som her langt ude på landet driver søndagsskole og studerer bibelen med dem, som måtte være interesserede. Vi fik lov at høre om deres situation, deres arbejde for at sprede evangeliet og den ene af kvindernes kamp mod HIV, og som det skete flere gange på vores ture, blev vi bedt om at bede for dem og deres arbejde. Det er måske fremmed for de fleste danskere, men omvendt føles det utrolig meningsfuldt at samles danskere og cambodjanere i en lille hytte langt ude på landet i Cambodja i bønnens fællesskab, selvom vi kommer fra vidt forskellige tilværelser!

Ikke alle huse er lige store.

...og ikke alle huse har vægge.

Vækst

Vi har dog ikke kun været på besøg i kirkeregi. Da vi for over en måned siden var i Phnom Penh, besøgte vi  PNKS's hovedkontor - en partnerorganisation af Danmission. Sammen med frederikshavnerne fik vi så muligheden for at besøge noget af det markarbejde, PNKS laver.
I et hus ude på landet var vi på besøg hos en familie, som skulle agere "modellandbrug" for PNKS. Familien her var blevet undervist i fiskeopdræt, og manden, der stolt viste sin fiskedam frem, kunne fortælle om den profit, der ventede ham, når fiskene om 3-4 måneder var klar til at sælge på markedet. PNKS's måde at arbejde på er dog mere langsigtet end det, for bag betegnelsen "modellandbrug" gemmer der sig en idé om, at manden her skal være et eksempel for andre familier i omegnen. Han skal hjælpe og vejlede andre til at gøre som ham og på denne måde skabe vækst i de små hjem under bliktage i bambushytter i hans egn. Der bliver altså arbejdet langsigtet, og på et meget nærmest komisk konkret plan så vi, hvordan der i Cambodja bliver arbejdet med at lære folk at fiske frem for at give dem fisk.

En splinterny fiskedam - hjulpet på vej af PNKS, men uden økonomisk støtte!

PNKS hjælper også med dyrkning af grøntsager.

Det samme var tilfældet i en anden landsby, hvor PNKS havde hjulpet til at etablere en lånekasse, hvor lokale kan tage mikrolån for f.eks. at få råd til at lave en fiskedam. Ting som dette giver også pludselig mening, når vi netop to dage forinden havde mødt et kirkemedlem, der regnede med at skulle bruge 2-3 måneder på at spare op til et stykke plastik i bunden af hans kommende fiskedam - et stykke plastisk, der ifølge ham selv ville koste ca. 25 dollars... Det er tankevækkende for os som besøgende, men det var med en vished om, at der finder en positiv udvikling sted, vi tog rundt og besøgte steder som disse!

Der bliver ført regnskab i den lille spare/lånekasse

En begivenhedsrig uge

I løbet af ugen kom vi på flere besøg, og flere steder blev både børn og voksne fortalt om evangeliet. Der blev sunget salmer på khmer og på dansk, og der blev bedt for de steder, vi besøgte. Vi var i små hytter hos familier, hvor hytterne var af bambus, taget af bananblade og hvor spisebord, siddepladser og seng var ét og samme møbel, og så har vi været i huse, der var store nok til at lægge gulv til endnu et festmåltid, som nogle kirkemedlemmer havde knoklet for at kunne tilbyde de besøgende. Det sætter tingene i perspektiv sådan at være på besøg, og det er enormt spændende at se, hvordan mange cambodjanere egentlig lever.

De nyeste huse har klinkegulv...

...andre har bambusgulv (hvilket er mere komfortabelt!)


Turister har vi også haft tid til at være! Vi har set et buddhistisk tempel, hvis glamourøse statuer i de fineste, klare farver danner en skærende kontrast til de små utætte hytter, der ligger på den anden side af vejen. Vi har været på en tur til den vietnamesiske grænse og sejlet i en alt for lille og utæt båd, som aldrig har været beregnet til turister, i grænselandet mellem to nationer, der ser lidt skævt til hinanden. Vi har været inviteret på middage hos flere af kirkens medlemmer, der gæstfrit har åbnet deres huse for hele danskerflokken. Der er blevet taget billeder, der vil blive kigget på her i ALC så vel som i Abildgaard kirke i mange år frem over. Desuden har dagene også været fyldt med hyggelige og gode stunder herhjemme i kirken sammen med nordjyderne. Det har været opløftende at snakke med ligesindede fra hjemlandet, dele oplevelser, som vi ser gennem de samme danske briller, og så har det også vakt en fantastisk glæde at smage dybt eksotiske ting som havregrød og matadormix!

Farvel eller på gensyn

I går blev det så lørdag igen, og besøget var forbi. Aftenen forinden havde der været den helt store afskedsmiddag med flere af kirkens medlemmer. Der blev delt gaver ud til os danskere, der fik et tørklæde med kirkens logo hver. Vi sang sammen på khmer og på dansk, og vi samledes om en andagt. Til sidst var det tid til at sige farvel. Enkelte kneb en tåre, og rundt i flokken kunne man fornemme, at folk fyldte deres tanker med spørgsmålet om, hvornår et gensyn mon ville finde sted - og om det vil finde sted. Det var en stærk oplevelse, og vi sætter pris på at have været en del af den!

Et sidste fællesbillede på afskedsaftenen.


De 16 nordjyder sætter her kursen mod Phnom Penh.

For vores eget vedkommende er vi dog end ikke tæt på at skulle sige farvel - og så alligevel lidt, men kun for en kort stund, for på tirsdag tager vi på rundrejse i Cambodja, og forlader stedet her i halvanden uges tid. Vi skal på opdagelse, og vi glæder os! Det betyder, at der kommer til at være lidt stille her på bloggen, men sidst i oktober kommer vi tilbage til kirken her, og så venter endnu en måned med volontørarbejdet.

Her i bunden kommer en masse billeder og videoer fra ugens løb. Det er simpelthen ikke muligt at skrive blog om bare halvdelen af, hvad vi oplever, men tag et kig i nogle af de glimt, der ikke lige blev plads til ovenfor - tak fordi I læser med! 

På tur i landsbyerne

Der var også plads til at slappe af på vores besøg!

Her i regntiden må nogle biler have lidt hjælp på de mudrede veje.


Mange familier har billeder af familiemedlemmer i fint tøj hængende.






Søndagsskolelæreren var noget bedre end os til at binde bananbladene om riskagerne.




Den dansk/cambodjanske moto-bande

Disse haner er 100 dollars værd pr. styk og bliver brugt til hanekampe...







 Hygge!

Der blev tid til at få luftet de splinternye fodbolde, som var gaver til kirken.

Et godt måltid.

Præstesønnen fra Abildgaard kirke udgjorde feltets yngste mand.

På restaurantbesøg hos den tidligere præst, der nu ejer denne restaurant.

Tempelbesøg





Vi fik en rundvisning af overmunken, som var i højt humør!








Det er ikke kun os turister, der klikker løs!



Den vietnamesiske grænse


Søndagsskolelæreren, præsten og os.

Affaldssortering skal nok komme - engang...

På seljtur i en meget tætpakket båd!




Fællesskab med kirkemedlemmerne i ALC


Middag hos Sarrin, som er medlem af kirken, og selv har været på besøg hos Abildgaard kirke i Danmark for 10 år siden!

Også præstens bror Sao Am inviterede til middag. Han var med Sarrin i Danmark for 10 år siden.

...og der blev serveret noget så eksotisk som spaghetti!


Kommentarer

Populære indlæg